Hjem

Løbs info:

se resultatlisten her

 

 

Praktisk info

Download holdskema som bruges ved tilmelding af hold klik her --> hent skema

Holdskemaet sendes til preben holm og startpengene overføres til konto nr. 7670 1467849

Sidste frist for holdtilmelding er 2. maj 2016.

Deltag i lodtrækning om løbeure sponsoreret af Ringkøbing Landbobank.

Har du deltaget i de tre løb:

Skjern Å Running Challenge

Fjordløbet i Ringkøbing

Beachmarathon

Kan du tilmelde dig lodtrækningen her:

Deltag i lodtrækningen

Søndag den 8. maj 2016 afvikles det traditionsrige Fjordløbet i Ringkøbing for 37. gang. Det bliver samtidig afsked med Kongevejens Stadion ved fjorden som startsted. I 2017 starter Fjordløbet på Torvet.

I år er det tredje år, at ROFI er med til at arrangere løbet sammen med Ringkøbing Idrætsforening og DGI Vestjylland. Formanden for ROFIs Løbeklub, Henrik Lohse, ser frem til årets løb og den fornyelse, der sker i 2017.

 

- Kongevejens Stadion har som start og mål tjent Fjordløbet godt i mange år. Alting har sin tid, og vi håber, at rigtig mange vil møde op til årets løb. I løbeklubben vil vi gøre vores til, at mange fra nær og fjern møder op for at deltage i Fjordløbet 2016 og gøre det til en festlig dag. Samtidig ser vi frem til den fornyelse, der er lagt op til med startsted på Torvet i 2017, så løbet i højere grad bliver hele byens løb. Medlemmerne af vores løbeklub træner tre gange om ugen, og alle interesserede er meget velkomne til at bruge os i forbindelse med fortræning til Fjordløbet, siger Henrik Lohse.

 

Selv om det først er i 2017, at startstedet flyttes til Torvet, så sker der allerede i år ændringer i Fjordløbet i forhold til tidligere år.

- Sidste år var der nogle kiks, bl.a. med tidtagningen. Det kommer man ikke til at opleve i år. Vi strammer op, så vi er sikre på, at alle løbere får en god oplevelse. DGI og Dansk Atletikforbund certificerer løbet. Det vil sige, at det skal leve op til bestemte kvalitetskrav, bl.a. for tidtagning og hjemmeside, og der vil være observatører til stede på løbsdagen. Der vil også blive stillet et telt op på stadion, hvor vi serverer suppe, og der bliver en goodiebag til løberne, siger direktør i DGI Vestjylland, Preben Holm.

 

 

 

 

 

 

COPYRIGHT © | Fjordløbet i Ringkøbing